Trip Trap stol makeover

Trip Trap stol makeover

Jeg var så heldig at få min bedstevenindes trip trap stol, hun bragte som barn. Men den så lidt trist ud, så jeg gav den en makeover. Dette kan måske være en inspiration til hvordan du kan give din egen et lille pif. Det er en billig løsning, hvis man har sagerne derhjemme, men hvis du som mig, skal ud og købe det hele, så kan det godt blive lidt dyrt.

Her er hvad du skal bruge

  • Slibemaskine (gør livet meget nemmere!)
    • Lånt af mine forældre
  • sandpapir grov (korn 60)
    • Købt for 40,- hos Harald Nyborg
  • sandpapir fint (korn 140-160 agtigt)
    • Det tog jeg ude fra de gamle af
  • Petrolium
    • Kostede cirka 50,-
  • bejdse
    • Kostede cirka 50,-
  • lak
    • Købt for cirka 170,-
  • pensel
    • Havde en herhjemme

Før billede

Stolen er fra 90’erne

Første step

Det første du skal gøre er at slibe lakken væk. Jeg ville ønske jeg kendte til det smarte trick med petrolium inden jeg havde brugt 6 timer på at slibe lakken af halvdelen af stolen og det var MED slibemaskine. Gennem min venindes far fandt jeg ud af at petrolium effektiver processen, samt man bruger langt mindre sandpapir. Det hældes på det område man skal til at slibe og på sandpapiret. Det tog mig 45 minutter om den sidste halvdel og det er inklusiv finishen med fint sandpapir. Og det er for at gøre overfladen glat og fin igen.

Andet step

Nu skal man have fat i bejdsen. Jeg købte en pulverblanding, der skulle blandes op med lunken vand. Og man kan vælge den farve man ønsker! Hele stolen skal males med den flydende bejdse. Det er en meget vandet konsistens.

Pas på!

Før du bruger bejdsen, så vær opmærksom på at de steder, hvor lakken ikke er slebet helt væk, vil efterlade pletter. Eller ja ikke helt pletter men træet kan ikke trække farve ind og dermed har man pletter af den gamle farve på stolen.

Giv flere lag med bejdsen

For at opnå et mørkere resultat, kan man med fordel give stolen flere flag. Der vil stå på pakken, hvor lang tid der skal gå før man kan give endnu et lag med bejdsen.

Jeg gav selv min egen 2 lag. Men vær opmærksom på hvad du bruger. Da jeg gav den anden omgang vidste jeg ikke at man skulle slibe den før man gav den endnu en omgang. Det har resulterer i at fibrene i træet har løftet sig og der med givet stolen en lidt mere ru overfalde.

Tredje step

Når bejdsen har tørret længe nok – det står på pakken hvor længe, kan man nu give stolen et lag lak for at beskytte træet mod snavs og skidt. Lakken skal tørre længe. Jeg tog stolen ind efter et døgn, men der lugtede lakken stadig så den var ude og inde on off i en uge.

Efter billede

Og lige et godt tip – et kontorstolsunderlag gør rengørringen efter hvert måltid meget nemmere!

Hverdagen hjemme hos os

Hverdagen hjemme hos os

Nu er A.G. 7 måneder gammel. Nøj, hvor er det vildt! Han kan så meget nu. Det er insane, hvordan mennesket biologisk udvikler sig. På 7 måneder går man fra intet at kunne udover at græde, til at pludre, smile, grine, brokke sig, underholde og endda manipulere! Jeg synes simpelthen det er ufatteligt!

De sidste 7 måneder har også været en total forandring for os. Når man har et barn, kan man ikke længe gør alting spontant. Og til de der kender min mand, Pascal, de ved at med ham er ALT spontant og ustruktureret. Det har vi delvist lagt på hylden. Der er stadig plads til en smule spontant, men der er nogle faste rammer og rutiner vi overholde for Adams, vores søn, skyld.

Sådan ser dagen

Herhjemme vågner vi 6.30-7.00. Dog før Adam blev rykket på eget værelse, da han fyldte 6 måneder, sov han til kl. 9! Det var nu meget rart, så kunne jeg også sove længe engang imellem. Nå, men that’s over now… Han bliver ammet, når han vågner og efter en lille times leg, får han havregrød med en halv banan. Og det vildt at sige det her, men det er hans ynglings mad!

Et billede af madglade Adam Gabriel

Ved 9-tiden bliver han puttet igen. Dvs. han cirka er vågen 2 timer, dog ofte kortere tid og sjældent i længere tid. Han sover alt mellem 45 min. til 2 1/2 time. Derfor kan der være svært at planlægge nogle faste aftaler. Jeg siger dog tit at alt, bliver efter Adams første lur, da han sover rigtig dårligt, når vi er ude.

Når A.G. vågner fra sin første lur, er det tid til at lege. Efter leg er det tid til mad. Cirka 2 timer efter han er vågnet, bliver han puttet igen. Når han vågner er det igen leg, hygge og derefter mad. A.G ammes først igen før 3. lur. og 3. lur er den sidste i løbet af dagen. Når han vågner er det cirka mellem 16.30-17.30. Så hygger vi igen, efterfulgt af aftensmad og et aftenbad.

Aftaler ude af huset

Det måske en dag i hele ugen, hvor jeg er hjemme hele dagen. Jeg bliver skør af at sidde herhjemme med Adam HELE dagen, hvis det er mere end 2 dage. Normalthvis tager vi ud og får en kop kaffe, dvs. mor her får kaffe 😛

Jeg har også ofte aftaler med mine veninder, min familie, svigmor og så er der mødregruppen hver onsdag. Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg har sådan en god mødregruppe.

Et bilede af Adam og jeg i bilen, der venter på far får fri.

Alt det huslige

Jeg må indrømme at jeg står for meget af det huslige. Mad, det står jeg nok for 4 ud 5 gange. Tøjvask, den står jeg også med. Hvis det lige passer med manden, hænger han det til tørre og hjælper med at lægge det sammen. Men det sker ikke så ofte. Rengørring af hjemmet, ja den står jeg også med. Pascal vil gerne hjælpe til i weekenderne, men hvis jeg føler der er behov for at få gjort noget nu og her, så kan jeg ikke vente. Jeg ordner det selv med det samme. Og jeg er ok med det, for jeg ved at når Pascal kan, så hjælper han. Og han må nyde det så længe det varer, for jeg barslen er slut, ja så er det 50/50, ellers kan det ikke hænge sammen 😊 

Mere end bare mor!

Okay, lad os lige tage den en gang her. Jeg tror virkelig ikke på at jeg er den eneste der har oplevet og følt det her. Da A.G. blev født, var jeg lige blevet mor. Man kører på det rus fra fødslen og lykken. Dag ud og dag ind sad jeg med ham. Når jeg endelig havde hænderne fri, var der pligterne der kaldte. Min mand var lige startet på politiskolen, så jeg stod med rigtig meget selv. Hold nu op, det var hårdt! Jeg glemte mig selv i den travle hverdag med baby. Da sundhedsplejersken kom på besøg for at lave efterfødsel screeningen på mig, scorede jeg ufattelig høje point. Vi snakkede om hvorfor jeg havde svaret som jeg nu havde på de forskellige spørgsmål, og pludselig brød jeg sammen. Chokeret over mine egne følelser og over at jeg slet ikke havde bemærket, hvor ked af det jeg egentlig var.

Mit hjertebarn

Det gik op for mig at jeg havde skubbet mig selv til side for at leve op til det mor billede jeg havde i mit hovede. Det var umuligt at leve op til mine egne forventninger uden at blive fuldstændig deprimeret.

Gør plads til dig selv

Selvfølgelig kræver det at man tilsidesætter sine egne behov som forældre, men det er bare så vigtigt at man husker sig selv. Man er alligevel ikke meget værd som en deprimeret mor eller far. Efter min samtale med sp, lavede jeg hver søndag en plan over ugen. Og det gjorde så meget for mig! Og det gør stadig meget for mig. Jeg ser mine veninder, mor og svigermor ugentligt. Og det kan sagtens hænge sammen med at jeg stadig kan være en god mor overfor min søn. Jeg er jo trods alt stadig bare mig. Den samme person som før jeg blev mor. Altså ja jeg er mor, men jeg er stadig den Shian jeg var før jeg var mor. Mine prioriteringer har ændret sig. Men det er virkelig vigtigt at forstå, at jeg er meget mere end bare mor. Men misforstå mig nu ikke. Jeg ELSKER at være mor. Det kan være skide hårdt men jeg vil aldrig bytte det for noget andet.

Ung, gift og mor

Ung, gift og mor

Velkommen her til min blog. Jeg har længe gået og tygget lidt på tanken om at lave en blog – og nu sker det. Jeg springer ud i det! Jeg tænker at en introduktion til mig og mit liv vil være passende.

Jeg hedder Shian Friberg Lykær. Mit mellemnavn og efternavn har jeg fra min mand, Pascal Isak Toke Friberg Lykær. Vi blev gift da jeg var 18 år. Man tænker nok at det er tvang, når jeg har været så ung, men bare rolig. Det var det ikke. Jeg elsker Pascal af hele mit hjerte og det er netop grunden til vi blev gift i en ung alder. På den måde fik vi min families accept til at være sammen. Hvilket giver mig en indledning til at fortælle, at jeg ikke er etnisk dansk Jeg føler mig dansk helt ind til rygraden, men det ændre ikke det faktum, at mine forældre er kurder fra Syrien. De kom til for cirka 30-35 år siden, så altså før jeg blev født. Min far tog den beslutning at mine søskende og jeg, skulle vokse op ude på landet, så vi var omringet af etniske dansker og på den måde blev bedst muligt integreret i samfundet. Det lykkedes min far ret godt, for hvis du spørger mig om jeg er dansk, så er svaret ja!

I byen for at høre Christopher

Det er nok ikke så interesant at læse om min familie så nu springer vi lidt frem i tiden. Jeg skulle i byen med nogle veninde og høre Christopher spille på en lille klub i Tørring. Det er et lille sted ude i ingenting. Jeg husker faktisk ikke om det var før eller efter hans optræden at jeg så ham den søde fyr, der arbejdede på tanken ved siden af min egen arbejdsplads. Nå, men med lidt alkohol indenbors, fik jeg nosset mig sammen til at snakke med Pascal, som var den søde fyr. Vi havde en rigtig dejlig aften, som så førte videre til et forhold.

Et stort bryllup

Pascal og jeg nåede faktisk kun at være sammen i 11 måneder før vi blev forlovet, og vi var forlovet i 9 måneder før dagen kom, hvor vi skulle giftes. Det var et bryllup med 150 mennesker inviteret. Og det er faktisk et lille bryllup taget vores kultur i betragtning. Det var en dejlig dag! Det gik bare alt for stærkt. Bum så var dagen ovre. Og jeg var så uheldig at vågne op med migræne dagen efter, da mit slør havde været alt for tungt. Jeg kom først i tanke om at tage det af, efter at have haft det på i 7-8 timer. Så hele dagen blev tilbragt i sengen…

En uforglemmelig dag med min soulmate. Billedet er taget ved skyttehuset i Vejle.

En helt ny hverdag

Vi har fulgt vores kultur meget hen ad vejen. Pascal er halv dansk og halv tyrkisk, derfor er han meget bekendt med den mellemøstlige kultur. Det har været så rart at vi begge har haft forståelse for kulturen, og på nogle fronter indfundet os med den.

Min mand og jeg flyttede sammen på bryllupsaftnen. Vores lejlighed var selvfølgelig klar, men det var først efter brylluppet vi boede sammen. Det var ikke accepteret fra min side af familien, at vi kunne bo sammen inden. Det var noget af en omvending. Men en jeg havde set frem til! Jeg var flyttet hjemmefra, noget jeg havde ønsket i et stykke tid, og jeg boede med én jeg elskede af hele mit hjerte. Og som jeg stadig elsker af hele mit hjerte. Vi har skulle igennem meget for at få lov til at være sammen. Jeg er så taknemmelig for vi begge var så viljestærke i forhold til vores ønske om at være sammen. Den 27. september har vi været gift i 5 år. Altså tiden flyver jo afsted!

Projekt baby

December 2017 smider jeg p-pillerne. Min mand og jeg har snakket om barn i noget tid. Min mand har ventet længe på jeg var klar til at få børn og da jeg udmeldte at nu var jeg klar og havde styr på mine rettigheder på arbejdet, og at jeg havde snakket med fagforening, ja så var det jo tid til at gå igang med projekt baby. 2 dage før mors dag, finder jeg ud af at jeg er gravid. Den følelse man får, man bliver overvældet af glæde, den var simpelthen ubeskrivelig. Hele min krop rystede! Vi får holdt genderreveal og mine veninder holder babyshower for mig. Bum bum, så er vi pludselig i januar og jeg har født. Jeg føder d. 19 januar 23.10, efter 19 timer med intense veer, en rigtig skøn dreng. efter 2 ugers tid kom vi frem til navnet Adam Gabriel Friberg Lykær.

Dagen efter fødslen, hvor vi stadig er indlagt på Kolding sygehus grundet nogle komplikationer.