Mere end bare mor!

Okay, lad os lige tage den en gang her. Jeg tror virkelig ikke på at jeg er den eneste der har oplevet og følt det her. Da A.G. blev født, var jeg lige blevet mor. Man kører på det rus fra fødslen og lykken. Dag ud og dag ind sad jeg med ham. Når jeg endelig havde hænderne fri, var der pligterne der kaldte. Min mand var lige startet på politiskolen, så jeg stod med rigtig meget selv. Hold nu op, det var hårdt! Jeg glemte mig selv i den travle hverdag med baby. Da sundhedsplejersken kom på besøg for at lave efterfødsel screeningen på mig, scorede jeg ufattelig høje point. Vi snakkede om hvorfor jeg havde svaret som jeg nu havde på de forskellige spørgsmål, og pludselig brød jeg sammen. Chokeret over mine egne følelser og over at jeg slet ikke havde bemærket, hvor ked af det jeg egentlig var.

Mit hjertebarn

Det gik op for mig at jeg havde skubbet mig selv til side for at leve op til det mor billede jeg havde i mit hovede. Det var umuligt at leve op til mine egne forventninger uden at blive fuldstændig deprimeret.

Gør plads til dig selv

Selvfølgelig kræver det at man tilsidesætter sine egne behov som forældre, men det er bare så vigtigt at man husker sig selv. Man er alligevel ikke meget værd som en deprimeret mor eller far. Efter min samtale med sp, lavede jeg hver søndag en plan over ugen. Og det gjorde så meget for mig! Og det gør stadig meget for mig. Jeg ser mine veninder, mor og svigermor ugentligt. Og det kan sagtens hænge sammen med at jeg stadig kan være en god mor overfor min søn. Jeg er jo trods alt stadig bare mig. Den samme person som før jeg blev mor. Altså ja jeg er mor, men jeg er stadig den Shian jeg var før jeg var mor. Mine prioriteringer har ændret sig. Men det er virkelig vigtigt at forstå, at jeg er meget mere end bare mor. Men misforstå mig nu ikke. Jeg ELSKER at være mor. Det kan være skide hårdt men jeg vil aldrig bytte det for noget andet.

Skriv et svar